Sensommerudflugt 2021

Kl. 8.30 blev vi hentet på Kirkevej af Bæks Bus med Aksel som chauffør. - Forinden var Bøvlingfolkene blevet hente.

Første stop var ved Søby, hvor vi fik formiddagskaffe og rundstykker.

Herefter gik turen direkte til Horsens Statsfængsel, som siden 2012 har fungeret som museum. I de mange udstillinger kunne vi opleve fangernes historier. Efter en god times tid kom vi ud i det fri og indtog vores medbragte eller købte frokost.

Derefter kørte vi til Vær Kirke. Her var vi først i Præstegårdshaven med en fantastisk smuk udsigt og nød vores eftermiddagskaffe med tærte til! Så kom Gudmund Rask Pedersen og hentede os. I kirken holdt han et levende og muntert foredrag.

Bagefter kørte vi gennem bakkelandet til "Den genfundne Bro". En 13,4 meter høj stålgitterbro, der blev bygget i 1899 over Gudenåen men gemt væk i en mægtig dæmning i 1925. Broen blev gravet frem igen i 2014.

Sidste stop var Pejsegården i Brædstrup, hvor vi spiste aftensmad.

En dejlig september tur, hvor vi hele dagen havde solskin og smukt sensommervejr. 27 deltog i turen.
























OHWebdesign