Udflugt til Venø - 2019

Lørdag, den 17. august var vi på tur til Venø.
Klokken 10.00 var der afgang med Bæks Busser fra Kirkevej.
Om formiddagen besøgte vi Fish Farm, hvor vi fik en rundvisning og smagsprøve på Østers.
Så var det tid til Venøbøffer på kroen.
Derefter var der køretur rundt på øen med holdt ved Venøborg. Da kom solen frem og vi nød den pragtfulde natur - med lyngen i fuld flor.
Nu trængte vi til vores eftermiddagskaffe, som vi indtog på havnen.
Næste punkt var besøg på Venø galleri. Her fortalte Lis Møller Jensen om kunstnerfamilien Agger (Knud Agger har malet alterbilledet i kirken). Vi så deres og Lis Møller Jensens malerier og tegninger samt Anne Henning-Olsens smukke keramik.
Udflugten sluttede med fyraftenssang i kirken, hvor også menighedsrådsformand Ole Bjerre-Pedersen meget levende fortalte om kirken, der er Danmarks mindste og er blevet restaureret i 2016.
Vi var hjemme i Lemvig igen til klokken 18.00 efter en begivenhedsrig tur.


Se billeder herunder...














OHWebdesign