"Mennesket lever ikke af brød alene"

Konfirmationstale, lørdag den 5. maj 2018

af Hans Nørkjær


I gamle dage, når man skulle gå til præst, så var det gerne et krav, at man skulle kunne den bog, der hedder Luthers lille katekismus (eller i hvert fald dele af den) udenad. Ja, præsten kunne sågar finde på at høre børnene i den kristelige troslære, mens de stod rundt om alterskranken.
I dag er de fleste af os præster gået mere eller mindre væk fra dette terperi. I stedet for udenadslære lægger mange af os præster større vægt på sådan noget som: at pirre børnenes nysgerrighed, hjælpe med at stille spørgsmål til livet og kristendommen og i det hele taget være optaget af at øge den enkeltes egen forståelse og oplevelse af, hvorfor det overhovedet kan være vigtigt at beskæftige sig med sådan nogle størrelser som Gud og Jesus.

Alligevel fik jeg jer til - en af vores undervisninger - at slå op på netop Luthers lille katekismus, der findes bag i salmebogen, mere specifikt Luthers udlægning af Fadervor:
For her findes faktisk en grundforståelse, som jeg har lagt vægt på i store dele af den undervisning, jeg har præsenteret jer for: Og det er passagen, hvor Luther forklarer sætningen: "Giv os i dag vort daglige brød."
I Luthers udlægning betyder denne del af Fadervor ikke bare, at vi beder om noget at spise. Heller ikke bare at vi beder om det allermest basale for at vi kan holdes i live, såsom "mad, drikke, tøj, sko, hus, hjem osv."
Nej, der står også sådan noget som "en god ægtefælle", "gode børn", "godt (politisk) styre" - så står der også sådan noget som "godt vejr, fred, sundhed, ordentlig og værdig levevis, gode venner, trofaste naboer og andet lignende".
Kort sagt beskriver Luther her i kort form, hvad vi mennesker - i bredeste forstand - lever af. Hvad der gør livet værdifuldt og godt.
Det er, som der står skrevet i Femte Mosebog, og som jeg læste op for jer for lidt siden: "Mennesket lever ikke af brød alene, men af alt, hvad der udgår af Herrens mund."
For vi mennesker er mere og andet end bare forbrugsmaskiner, vi er ikke bare umælende dyr, der har nok i en skål mad og en indhegning. Nej, vi er levende, tænkende, troende, håbende og elskende mennesker - med alt hvad det indebærer. Vi har brug for mere end brød på bordet, for at vores liv for alvor er værd at leve.
Det er det samme, fortællingen om bespisningen i ødemarken handler om. Den fortælling, jeg har valgt til i dag, fra Lukasevangeliet: For hvad fik folkeskarerne at spise dén dag? Én ting er sikkert: Det var ikke almindelige "brød" og "fisk" de fik. For så havde der selvfølgelig ikke været nok. Nej, de fik noget, de havde mindst ligeså meget brug for som ædelse - de fik et Ord, de fik et budskab at leve deres liv på: De fik mad til sjælen, eller, "Åndelig føde", som man siger.

Jeres konfirmationsforberedelse har ikke været terperi (kun lige en smule her til sidst, hvor vi lige skulle gøre lidt ekstra for at få Trosbekendelsen på plads) - det har ikke bare været udenadslære - jeg har ikke banket kristendom ned i hovedet på jer med en stok.
Jeg har forsøgt at vise jer noget: At livet er mere end bare at få brød på bordet, og at kristendommen giver et perspektiv, vi ikke bare sådan uden videre kan sige os selv.

Hvad enten det var, da vi så et brudstykke af Martin Luther King's (den anden Martin Luther) "I have a dream"-tale, et indspark i kampen for sortes rettigheder i USA.
Eller det var filmen The Matrix, der handler om menneskets vilje til at vinde Sandheden og Livet igennem kamp frem for at leve som slaver i Løgnens verden.
Eller det var besøget på Kaj Munks præstegård og fortællingen om en mand, der ikke ville gå på kompromis med sit fædrelands frihed og kristendommens Sandhed bare fordi nogle andre havde taget magten.
Alt sammen har det handlet om det, der ligger ud over det daglige brød: Lysten til livet, til frihed, til værdighed og til sandhed. Og villigheden til at dø for det, man tror på.

Og det er da om noget, det jeg gerne har villet vise jer: At livet er mere end bare overlevelse. Ikke fordi jeg ikke tror, I godt véd det i forvejen, men nogle gange er det godt at have et sted, hvor man kan have plads til at sætte nogle flere ord på det.
Som den dag, hvor jeg pludselig bad jer om at slå op i Luthers lille katekismus og vi snakkede om det med, at mennesker ikke lever af brød alene. Da nævnte én af jer en sang af sangerinden Adele, hvor hun bl.a. synger: "I want to live, and not just survive." Jeg vil leve og ikke bare overleve. Det er det, det handler om: Et sandt liv - et meningsfuldt liv.

I er efterhånden ved at være nogle unge voksne og ikke bare børn. Ja, bare på det år der er gået, siden I begyndte at gå til præst, er der sket noget: både åndeligt og fysisk. Og jeg tror ikke bare, at det er fordi I har fået munden mere på gled og er blevet lidt sværere at styre (og navnlig få til ikke at snakke i munden på hinanden eller præsten) - det er også fordi I simpelthen er ved at blive voksne. Og at blive voksen betyder at finde ud af, hvad man selv vil med sit liv, hvad man vil sætte sit liv ind på, hvad man vil leve for; hvorfor man vil overleve!

Jeg har vist jer, hvad mennesket er fra Guds perspektiv. At vi er elskede på forhånd, selvom det ikke nødvendigvis er så ligetil at forstå. At vi er i en sådan grad elskede, at Gud ville blive menneske for at fortælle os det: hvad end det var i ødemarken, hvor han delte ud af sit "brød" og sine "fisk", eller om det var på korset, hvor han gav sit liv for at vi kunne leve i frihed, fred og fællesskab med Gud og hinanden.
Det er budskabet fra Guds perspektiv: At vi er sat frie - ja, frie til at være noget for andre. Frie til at leve med hinanden i fællesskaber.

Nej "vi lever ikke af brød alene..."
Vi lever af den mening, vi får skænket af Gud - og alt det liv vi giver hinanden. Som vi lærte, at Kaj Munk sagde: "Man kan aldrig give sig fattig!"
Vi lever ikke af gode bøffer og høj cigarføring alene (sådan som forræderen Cypher i The Matrix, mente man kunne) - vi lever af at have noget at kæmpe for; og nogen at kæmpe for.

Så tak for de mange gode timer, vi har haft sammen. Tak for jeres tålmodighed, jeres ustyrlighed, jeres umiddelbarhed og jeres mod til at gå til præst med en flok I ikke kendte på forhånd.
Stort tillykke med jeres konfirmationsdag.
Hurra og Amen!

Salmer:
752 Morgenstund har guld i mund
2 Lover den Herre
192 Hil dig, frelser og forsoner
  Gå ud i din vår
321 O Kristelighed
10 Alt hvad som fuglevinger fik
Læsninger:
Femte Mosebog kap. 8,1-3
Lukasevangeliet kap. 9,10-17

OHWebdesign