tab menu
Rejsen
 Det skal vi opleve
 Praktiske oplysninger
 


Der er nu lukket for tilmeldinger til USA-rejsen.
Vi nåede op på 34 deltagere foruden 2 rejseledere.
Vi glæder os til turen til september

Drømmen om Amerika

- en kulturrejse i de danske udvandreres fodspor.




Tag med på en anderledes rejse, der byder på historisk og kulturelt indhold samt enestående naturoplevelser - i hjertet af USA.

Vi rejser i de danske udvandreres fodspor – på turen til ’Guds eget land’. Rejsens gennemgående fortælling er den danske udvandring i det 19. og 20. århundrede og den drøm om Amerika, der førte over 300.000 danskere til en ny og anderledes tilværelse.

Vi skal møde efterkommere af de danskere, der drog over Atlanten den gang og opleve deres helt særlige gæstfrihed og åbenhjertighed.

Desuden bliver der spektakulære naturoplevelser, der viser den til tider barske virkelighed, som mødte nybyggerne under opbygningen af deres nye tilværelse.

Der vil være en helt særlig vægtlægning på den grundtvigske arv og samspillet med andre kirkelige og kulturelle strømninger i midtvestens USA. Danskerne tog deres kultur med sig til det fremmede, og striden mellem Indre Mission og grundtvigianerne fortsatte på prærien.

Her blev de kaldt “Holy Danes” og “Happy Danes”!

Kulturkampens epicenter lå i tvillingbyerne Elk Horn og Kimballton, der har USA´s største koncentration af amerikanere med danske rødder. Portrætteret i flere dokumentarfilm på DR1.





Vi garanterer en stor og unik oplevelse.




































































OHWebdesign