tab menu
Valgmenigheden
 Kirken
 Præsten
 Bestyrelsen
 Personale
 

Hvad er en valgmenighed

Lemvig Valgmenighed er en fri og åben menighed i Den danske Folkekirke. De fleste valgmenigheder er grundtvigske, hvilket også gælder for Lemvig Valgmenighed.

For os betyder kristendommen livsglæde, åbenhed, rummelighed og fællesskab. Grundtvigsk kristendom kaldes ofte "den lyse kristendom". Vi tror på, at kristendommen er en kilde til livsmod og mening i en krævende hverdag.
Valgmenigheden er afhængig af, at medlemmerne er bevidste om, at de har et medansvar. Der er tradition for fællesskab omkring gudstjenester, møder og arrangementer.

Lemvig Valgmenighed er opbygget som en demokratisk forening med en bestyrelse, der vælges på den årlige generalforsamling. Bestyrelsen varetager den daglige drift. Vi får ingen offentlige tilskud og bestemmer selv, hvordan vi vil bruge indtægterne.
Til hverdag er der derfor ikke langt fra tanke til handling, og som medlem kan man opnå optimal indflydelse.

Menigheden vælger, ansætter og lønner selv sin præst. Præsten skal have de samme kvalifikationer som en præst i sognekirken, og præsten deltager - uden stemmeret - i bestyrelsens møder.

Dåb, konfirmation, vielse og begravelse har samme juridiske gyldighed som i den øvrige Folkekirke.

Som medlem af valgmenigheden hører man stadig under Den danske Folkekirke. Man betaler ikke kirkeskat til Folkekirken, men et tilsvarende medlemsbidrag til Valgmenigheden.

Der findes 29 grundtvigske valgmenigheder i Danmark, heraf 7 i Viborg Stift.


Se under Medlemskab

OHWebdesign