tab menu
Forhistorien
 Historien
 Præsterne
 Kirken
 

Valgmenighedens historie

 

I bogen "De Grundtvigske Fri- og Valgmenigheder" fra 1944 slutter Asger Højlund sin fremstilling om Lemvig og Omegns Valgmenighed med omtale af 50-års jubilæet i 1933 og fortsætter herefter: "Fra valgmenighedskirken, der ligger på bakkerne ved byen, er der frit og skønt udsyn over Limfjorden og dens afvekslende omgivelser. Og på tilsvarende måde har menigheden følt det som sin opgave at have frit udsyn og intet uvedkommende, der spærrer eller tvinger."

Skønt de siden forløbne næsten 70 år om noget har stået i forandringernes tegn, er dette vel stort set gældende for menigheden den dag i dag. Johanneskirken ligger her fortsat, udsynet er måske knap så åbent som tilforn. Der er kommet bebyggelser til på bakkerne oven for byen. Fjorden skimtes endnu, afvekslende som altid efter vejrliget, men ses nu om stunder bedst når man bevæger sig forbi Kystdirektoratets store bygning. Og det med det frie udsyn til omverdenen uden spærringer og tvang er fremdeles en væsentligt del af selvforståelsen og det værdigrundlag, der holder menigheden sammen.
Valgmenigheden er ikke længere en størrelse for sig. I løbet af sine første 50 års levetid voksede den fra at være et "revolutionært" nybrud til at blive en "naturlig" del af egnens kirkebillede og folkelige liv. Men to store valgmenigheder indenfor samme kommune har betydet, at den grundtvigskprægede del af kirkefolket heri har fundet sit naturlige tilhørssted, hvilket så ydermere har været medvirkende til, at Indre Mission stort set har haft frit løb i sognemenighederne. Hertil skal bemærkes, at nok er Lemvig Valgmenighed et ægte barn af det 19. årh.s vækkelsesbevægelser, men har dog kunnet leve foruden skærmydsler endsige episoder af den ene og anden art i forhold til andre kirkelige retninger. Man vidste, hvem man selv var, hvilket som bekendt er forudsætningen for at respektere de andre. Dette har tilsyneladende været gældende fra begge sider af det kirkelige landskab.


Ikke sjældent betragtes præsteskifter som vejmærker i en menigheds historie. Jacob Busk Sørensen blev valgmenighedens præst i 1931 og hans første tid var præget af konsolideringen efter splittelsen i 1925. Menigheden kom sig og størsteparten af dem, der var gået til frimenigheden, vendte tilbage til valgmenigheden. Krigsårene satte sit præg på forholdene her som i det hele taget. Besættelsesmagten havde anlagt en del store befæstningsanlæg på egnen vendt mod en eventuel invasion fra havsiden og havde dertil en forholdsvis stor belægningsstyrke indkvarteret rundt omkring. Også modstandsbevægelsen gjorde sig gældende og i en periode tjente kirkeloftet som skjulested for noget af den udrustning, der var nedkastet til den fra de allierede.
Efterkrigstidens mangesidede udvikling gik ikke egnen forbi. Det gjaldt ikke mindst for hovederhvervet landbruget. Og menigheden havde i de tider endnu størsteparten af sine medlemmer blandt landbefolkningen. Kirke- og menighedslivet fulgte stort set de vante baner. Blandt de ældre årgange mindes man nu om stunder især ungdomsmøderne i forsamlingssalen. Siden har ungdommen fundet andet at tage sig til i fritiden. Der var ligeledes efter nutidens målestok en meget stor kirkegang. Menigheden vidste med flid at tage vare på det almindelige kirkebænkeembede; det var som en selvfølgelighed.


Da pastor Busk i 1971 efter 40 års præstegerning afløstes af Tage Stausholm-Fisker, brød de nye tider for alvor igennem. Flere og flere flyttede i disse år ind til byen. Nye kvarterer opstod med såvel én-familiehuse som etagelejligheder. Der kom nye arbejdspladser til i industri, fiskeri og håndværk, samtidig med at antallet af beskæftigede i landbruget var faldende i hastigt tempo.
Efter ni år som valgmenighedspræst flyttede Stausholm-Fisker til et embede som sognepræst i Asferg ved Randers, og samme år - i sommeren 1980 - tiltrådte menighedens nuværende præst, Holger Knudsen, der kom fra en stilling som forstander på Testrup Højskole ved Århus.
Denne senest forløbne snes år har betydet en gennemgribende forandring på egnens erhvervsstruktur. Af det nytilkomne er især masseturismen synlig. Navnlig sommerhalvåret er præget af mange, ikke mindst tyske turister; de fylder i gadebilledet og i de mange sommerhuse rundt omkring og giver gode indtægter til de handlende. For landbrugets vedkommende har perioden været præget af de mange nedlæggelser og sammenlægninger. De enkelte landbrugsbedrifters jordtilliggender er blevet meget større; mekaniseing og rationalisering har ført til, at der er stadigt færre, der bor og arbejder ved landbruget. Det er de store kvægbesætninger og ikke mindst de mange meget store svinegårde, der her som andre steder tegner billedet af det danske bondelandskab. For Lemvigegnens vedkommende har dette desværre ikke været fulgt op af en tilsvarende vækst i byerhvervene. Der er ikke kommet det fornødne antal nye arbejdspladser til. Der findes i virkeligheden kun en enkelt virkelig stor, Cheminova på Rønland og dertil en række mindre og små erhvervsvirksomheder. Dette har videre haft den betydning, at stadigt flere, navnlig blandt de unge søger bort herfra. Ikke sjældent sker dette allerede i forbindelse med uddannelsen, hvor man efterfølgende ikke kan finde beskæftigelse i det hjemlige og derfor må nyttiggøre det man har lært, dér hvor mulighederne findes. Altså bosætte sig, hvor der er beskæftigelse for hånden. Det mærkes på egnen, ja sagtens langs hele Vestkysten, og det sætter sig spor i menighedens sammensætning. Det er vanskeligt at fastholde de unge, når de bor andetsteds.


Som andre må valgmenigheden indstille sig på nye tiders ændrede vilkår, og intet tyder på, at det kommende vil medføre ophold endsige ophør af den forandringernes stormflod, der nu i lang tid har vendt op og ned på snart sagt alting. Valgmenighedens kirkeliv er sagtens et af de få steder, udviklingen har sat sig de mindste spor. Gudstjenesten ligner sig selv. Der er sket forandringer nu og da. Da Stausholm-Fisker blev præst, blev det besluttet at sige farvel til de frie menigheders salmebog, "Salmer" for i stedet at bruge "Den danske Salmebog". Velsagtens af praktiske grunde; så man kunne undgå at sætte dobbelte nummerrækker på tavlerne, navnlig ved bryllupper og begravelser, hvor mange udefrakommende havde egen salmebog med. Da der i 1992 samtidig med den nye bibeloversættlse kom en ændret alter-og ritualbog indførtes også denne. Det medførte kun små ændringer i gudstjenesteforløbet. Der kom læsning fra Gamle Testamente i stedet for to evangelielæsninger; trosbekendelsen blev flyttet til efter evangelielæsningen på prædikestolen. Vi fik et helt nyt bryllupsritual. Men ellers gik det øvrige som tilforn. Hvad selve forkyndelsen angår er indholdet begribeligvis som det altid har været.

 

Evangeliet skifter ikke som tiderne. Når det gælder formen, vil den der måtte gøre sammenligninger sikkert kunne finde, at denne i videre udstrækning er i takt med tidens "ånd". I konfirmationsforberedelsen mærkes en væsentligt ændring. Børnene har langt fra det samme forråd med sig fra skolens undervisning som førhen. De kender kun i beskedent omfang til bibelhistoriens fortællinger og mindre til katekismus og salmevers. Her foreligger der ganske ændrede vilkår, skal forberedelsestiden hos præsten føre til den fornødne fortrolighed med kristentro og gudstjenesteliv.
For menighedens folkelige side gælder, at der holdes en række møder med gode udefra kommende foredragsholdere. Sæsonen indledes med efterårsmødet i begyndelsen af oktober. I december afholdes adventsmødet, oftest som en kirkemusikaften, hvortil er indbudt et af egnens mange gode kor. Ellers med et møde om måneden vinteren over sluttende med forårsmødet i marts. Dette sidste afholdes i fællesskab med Bøvling Valgmenighed på skift hos hinanden. Desuden er der et fælles efterårsmøde med de midt- og vestjyske valgmenigheder sidst i oktober og ligeledes på skift hos hinanden med gudstjeneste og foredrag af en af valgmenighedspræsterne. Endelig har præsten gennem vintermånederne en velbesøgt studiekreds, der mødes hver 14. dag og hvortil emnerne har været enten af historisk eller litterær art.


I slutningen af 1980'erne kom der en nyskabelse til i form af "En uge på Højskole". De første år som et samarbejde mellem Lemvig og Holstebro valgmenigheder; siden har Bøvling, Aulum-Vinding-Vind og sidst Kjellerup Valgmenigheder sluttet sig til dette årligt tilbagevende arrangement. Der er stor tilslutning til disse ugelange højskoleophold og det har vist sig at være et meget vellykket indslag i sammenholdet blandt de grundtvigske kirkefolk i det vestjyske.
Skiftende menighedsråd har i årenes løb gjort en stor indsats for at vedligeholde kirken og dens omgivelser, foruden af præstebolig, forsamlingssal m.v. Omkring kirken er anlagt et smukt parkanlæg, hvori der siden midten af 1990'erne har været opstillet en række skulpturer udført af billedhuggeren Torvald Westergaard. Det er led i den såkaldte "skulptursti", der strækker sig fra haven omkring Lemvig Museum, opad bakken for at ende i området omkring kirken.


Næppe nogen ved af at sige, hvad fremtiden vil bringe. Hvad kirken og dens anliggende angår er fremtiden nu som altid den kommende søndags gudstjeneste og på længere sigt den næst foreliggende højtid. Gælder det alene udsigterne for Lemvig og Omegns Valgmenighed vil den utvivlsomt kunne forblive at være, så længe der er mennesker, der ser det som en hjertesag at tage vare herpå som ens andet hjem.
 

 Lemvig Valgmenigheds formænd

1884-1888 Peter Madsen (Møllegården)
1888-1892 Mads Sørensen, Lemvig
1892-1894 Laust Madsen Kvist, Engbjerg
1894-1903 P. Munksgaard, Vandborg
1903-1907 Laust Madsen Kvist, Engbjerg
1907-1910 Kr. Touborg Jensen, Gudum
1910-1915 P. Christensen (Sdr. Balle), Nr. Nissum
1915-1922 P. Kamstrup Jacobsen, Gudum
1922-1925 Jens M. Hauskov, Nr. Nissum
1925-1926 Knud Thøgersen, Dybe
1926-1933 P. Kamstrup Jacobsen, Gudum
1933-1935 P. Højvang, Rom-Nr. Lem
1935-1938 J.K. Søgaard, Bonnet-Lomborg
1938-1945 P. Borup Kallesøe, Tørrig-Heldum
1945-1956 Aage Refstrup, Rom-Nr. Lem
1956-1961 Bertel Madsen, Tørring-Heldum
1961-1968 Mads Høgsberg, Bonnet-Lomborg
1968-1970 Herluf Refstrup, Rom-Nr. Lem
1970-1973 Arne Sønderskov, Nr. Nissum
1973-1975 Bodil Nedergaard-Hansen
1975-1982 Jørgen Jensen, Bonnet-Lomborg
1982-1984 Ewald Tonsberg, Rom-Nr. Lem
1984-1998 Kaj Jensen, Lemvig
1998-2001 Egon Christensen. Tørring-Heldum
2001-2005 Ulla Lauritsen. Lemvig
2005-        Daniel Eiler, Lomborg

 

OHWebdesign