Kirkerummet

Bygningen er 8-kantet, hvilket gør, at kirkebænkene er bygget op i en kantet halvcirkel omkring en fremskudt prædikestol og alteret, hvilket gør, at præsten hele tiden er meget tæt på menigheden, så præsten reelt og i overført betydning har menigheden samlet omkring sig. Der er en balkon med samme runding som bænkene på gulvet, hvilket gør, at der kan være over 400 mennesker i kirken.
Opbygningen er fælles med nogle andre grundtvigske valgmenighedskirker.
Taget og loftet bæres af 8 søjler, der godt kan være generende for udsyn til alter eller prædikestol.
Orglet befinder sig over indgangsdøren bagest i salen. På balkonens rækværk – umiddelbart foran orglet, findes symbolerne på de fire evangelister: Mathæus, Markus, Lukas og Johannes. Symbolerne er en engel, en løve, en okse og en ørn. Disse billeder er malet af Niels Bjerre (1864 – 1942).
Bænke, søjler og rækværket på balkonen er holdt i brun og rustrøde farver, mens felterne i loftet er malet i sarte blå nuancer. Gulvet er et afslebet lyst trægulv.

Alterbilledet: Kristus og Peter på havet

Alterbilledet er skænket til Johanneskirken af Kristine Madsen, Lemvig Møllegård. Billedet blev opsat i kirken Skærtorsdag 1889. Det er malet af kunstneren Peter Nicolai Møller (1838 - 1910) fra Kolding. Han har malet en del andre alterbilleder, der er sat op i en række kirker rundt omkring i landet.
Men selve motivet - Kristus og Peter på havet - findes også i andre kirker. En lille variation kan være, om Kristus holder Peter oppe med venstre eller højre hånd, men selve figurernes stilling eller attitude er den samme.
Jeg er selv ved to lejligheder rendt på motivet så forskellige stedet som Tromsø i Nordnorge og Vester Nebel ved Kolding. Jeg søgte en forklaring hos Holger Knudsen - tidligere præst ved Lemvig Valgmenighed - og han havde de oplysninger, jeg havde brug for.
Billedet i Vester Nebel Kirke er også malet af Peter Nicolai Møller, og da han var boende i Kolding, kan nærheden til Vester Nebel Kirke være en forklaring på opsætningen der. Men historien er ældre end det. På Holstebro museum findes et billede med titlen: "Herren hjælpe mig", hvor motivet er det samme som på vores alterbillede. Billedet er signeret B. Plockhorst og udgivet af Fritz Benzens Kunstforlag. Bernhard Plockhorst var tysk kunstmaler; født i Braunschweig i 1825 og død i Berlin 1907. Han var i sin tid en kendt og anerkendt kunstner med en stor produktion bag sig. Hans værker findes i dag spredt viden om, og han har malet flere altertavler, der hovedsageligt er opsat rundt omkring i Tyskland. Billedet på Holstebro museum er en miniaturekopi af en altertavle malet af Plockhorst opsat i Treenighedskirken i Hannover. "Christus und Petrus auf dem meere". Billedet skulle være malet omkring 1880, måske lidt tidligere. Så et alterbillede magen til det, vi har i kirken, findes altså også i Tyskland, - hvis det da hænger der endnu -. Så alt tyder på, at forlægget til de ens billeder, som P. N. Møller i Kolding har malet, har været et billede magen til det, som befinder sig på Holstebro Museum.
Men hvordan hænger det sammen med billedet i Tromsø i Norge. Historien er nok den samme, bare med ca. 90 års "forsinkelse". Valgmenigheden havde i 1990 besøg af Reidun Kondrup fra Ribe, som er vokset op på øen Magerøye, hvorpå Nordkap ligger. Hun viste lysbilleder fra sin barndom, og frem toner det samme alterbillede fra Honningvåg kirke. Men under 2. verdenskrig smadrede tyskerne alt i Nordnorge ved tilbagetrækningen. Reidun Kondrup oplyste, at billedet var af ny dato og udført af en lokal kunstner. Han må have haft det samme forlæg som vores maler i Kolding. Når jeg så fandt det samme motiv i Tromsø, som også ligger i Nordnorge, kan et ret kvalificeret gæt vel være, at den lokale norske kunstner også har udført "dubletter" lige som maleren fra Kolding.
Det er altså ikke noget helt unikt billede, vi har hængende i kirken. Motivet er godt, synes jeg, men mange synes, det er mørkt og dystert, så måske skal der engang tænkes i andre baner, hvis der skulle komme en renovering af kirken på tale.

Skulpturer i kirken

Ved Valgmenighedens 125-års jubilæum blev kirken udsmykket med to stenskulpturer af henholdsvis Ejgil Westergaard og datteren Laila Westergaard. I forvejen er kirken smykket med tre relieffer af Torvald Westergaard, som er den ældste af de tre generationer af billedhuggere, der er knyttet til henholdsvis Lemvig og Lemvig Valgmenighed.

Torvald Westergaard var kunstner og håndværker. På sit stenhuggerværksted i Lemvig lavede han utallige originale gravsten, der findes rundt om i Jylland. Samtidig arbejdede han hele sit liv med egne skulpturelle værker. I hans have i Lemvig stod en skulptursamling på over 60 værker hovedsageligt hugget i granit. De mest religiøse af dem - ca. 15 stk. - er placeret i Valgmenighedens frugthave som afslutningen på en skulptursti.
På selve kirkebygningen er han repræsenteret ved to stenrelieffer, som sidder i muren udvendig. Det ene er et portræt af Jakob Busk, menighedens præst igennem 40 år. Det andet hedder "Menneskesønnen". Indvendig sidder der i muren et relief til venstre for knæfaldet, med underteksten hugget ind: AANDEN ER BEDRE END KØD OG BLOD. KRISTNE HAR KRONEDE DAGE.

Ejgil Westergaard er født i 1928, og han er oplært i farens stenhuggerværksted i Weibelsgade. Værkstedet er nu nedlagt. Han har nu huggeplads og atelier på de vestvendte, vældige bakker nord for Lemvig, der i et tungt fald ender ved fjordens vand. Her hvor istidens buldrende vandmasser har formet naturens magtfulde landskab, samles de kæmpesten af fjeldgranit fra Norge og Sverige, som isen bragte med sig og formede undervejs. Ejgil Westergaard er medlem af kunstnersammenslutningen "Koloristerne" og har udstillet mange steder i Danmark, og hans skulpturer findes over alt i landet.
Skulpturen, som er opsat i kirken ved den nordre væg, er hugget i en sten, som minder om forstenet træ. Skulpturen hedder "Opstandelse" og illustrerer Maria Magdalenes møde med Kristus, som rækker hænderne op og siger "Rør mig ikke". Situationen skal give udtryk for "nærvær og afstand".

Laila Westergaard er født i Lemvig i 1964. Hun er billedhugger i ordets egentlige betydning. Hendes organiske skulpturer er alle resultatet af en fysisk kamp med den hårde granit. I dag bor hun i København, hvor hun også er med i et kollektivt kunstnerværksted. "I min slægt er der blevet hugget sten siden starten af 1920´erne", fortæller Laila Westergaard. "Hvor meget larm og lydforurening har vi dog ikke kastet ud i universet? Men forhåbentligt også livslyst og vilje, symboliseret i den næsten musiske rytme, der opstår, når jern og sten spiller sammen og skærver flyver". Laila Westergaard er uddannet på "Det jyske Kunstakademi" og medlem af kunstnersammenslutningen "Den gyldne", "Kunstnersamfundet" og BKF. Hun har deltaget på mange udstillinger og udsmykket et utal af bygninger og torve med sine værker.
I kirken har hun placeret sine to relieffer på den søndre væg modsat farens figur. Reliefferne forestiller "Den åbne og den lukkede bog". På forsiden af Den lukkede bog aner man vingerne af to sommerfugle, og fra den åbne bog ser man sommerfuglene flyve ud i verden som om de lige nu var blevet befriet, da bogen blev lukket op.
Man kan undre sig over, at det kan lade sig gøre at lave så fine streger med hammer og mejsel.

Valgmenigheden er stolt af at have så fine kunstværker til at give liv i rummet og stof til forundring og eftertanke. Samtidig har vi her samlet tre generationers kunstværker, som bidrager til at Lemvigegnen bliver synlig på landkortet.

Orglet

Lemvig Valgmenighedskirkes orgel er fra 1963, bygget af firmaet Frobenius, Kbh.Det har 1 manual og pedal og har flg. stemmer:
Manual stemmer:     Pedal:
Gedakt 8’               Subbas 16’
Principal 4’
Rørfløjte 4’
Oktav 2’
Spidsfløjte 1’

Derudover er der pedalkobbel til manual.