Konfirmationstale, lørdag den 7. maj 2022


Af Marianne Christiansen

Kære forældre, bedsteforældre, oldeforældre, kære søskende og venner. Kære konfirmander! Tak! Tak, fordi I er jer! Tak, fordi jeg fik lov til at prøve en masse nye idéer af sammen med jer torsdag eftermiddag i kirkerummet med fortællinger og tætte og nære samtaler. I ved nu, at dét her: dét er jeres kirke! Tak,fordi I har været en kilde til, at jeg er blevet en meget bedre præst. I ved nu, at hér står døren altid åben for jer! Og vi kan da ikke blive andet end glade, når vi ser ud over sådan en herlig flok unge mennesker, der glæder sig over, at nu er det blevet "i dag" og i øvrigt har en masse mod på livet. Det er fest! Fest er, når man tager én dag ud mellem alle de andre dage og gør den dag helt særlig. Tager pænt tøj på, dækker et fint bord og kalder familie og venner sammen for at fejre noget. Og i dag er det så jer - vores unge mennesker, vi fejrer. Stort til lykke! I andre husker nu tilbage på, da de her unge mennesker blev født, undrer jer sikkert over, hvor tiden dog blev af, konstaterer, at jeres børn er ved at træde ud af deres barnesko og retter blikket fremad mod den fremtid, der nu venter dem. Der er altså både tråde, der rækker bagud og fremad på sådan en højtidsdag. Kære konfirmander!

Nu skal I række hånden ned under jeres stole, for jeg har sat en lille gave til jer dernede. Når I nu senere i dag sidder med hele familien ved jeres langbord, og I er færdige med at spise, så kan det godt være, at èn eller anden læner sig ind over dig og spørger: "Er du mere sulten" og så svarer du måske: "nej tak, jeg er mæt." Men så kan det også være, at din anden borddame eller bordherre læner sig ind over dig fra din anden side og spørger: "men er du mere tørstig". Og hvad skal du så svare? Du kan sige nej tak, jeg er ikke mere tørstig, men du har ikke et ord, der svarer til mæt. For de sprog, som vi kender til, har nemlig ikke sådan et ord - det er da interessant og meget sprognørdet! Men måske er det ikke så mærkeligt alligevel. For hvornår kan du sige, du ikke tørster mere? Og apropos tørst: Nu tror du måske, det er helt almindeligt vand, du lige nu holder i din hånd Det er vand fra en kilde, ikke fra vandhanen, men alligevel almindeligt. Ligesom det er helt almindeligt vand fra vandhanen, vi bruger, når vi holder dåb.

Helt almindeligt vand, som pludselig får en helt særlig betydning i den hellige handling, som dåben er. Og i øvrigt er det lidt misvisende at kalde vand for almindeligt. Selvfølgelig er vand almindeligt på den måde, at vi har nemt ved at få fat i det og bruger en masse af det. Fx tror jeg, der er røget adskillige liter gennem bruserne rundt om i hjemmene her til morgen. Det er jeg faktisk slet ikke i tvivl om, for at få jer alle sammen til at stråle så rent og så fint, som I gør i dag. Men vand er meget mere end almindeligt, det er fantastisk.

Det er vidunderligt! Vandet, der kommer ud af vandhanen, er pumpet op fra grundvandet. Og det vand, der bliver pumpet op som drikkevand har som regel en alder på mellem 5 og 50 år, men nogen steder pumper man faktiskvand op, der er 2000 år gammelt. WOW! Så selvom vand er almindeligt, er det da fantastisk - ja; det er vidunderligt! Det kan altså godt være, at det er almindeligt, men det er da ualmindelig fascinerende. For så slet ikke at tale om, når der mangler vand. Jeg tror, der ville have været mere end almindelig teenagekrise, hvis bruseren havde strejket lige her til morgen. Og det er så endda, hvad det er, hvis vi var kommet herhen i dag og havde lugtet rigtig meget af os selv: Hvis heller ikke vi får noget vand at drikke, så bliver vi først pirrelige og irritable, bagefter bliver vi sløve og syge og uden vand i længere tid, kan vi slet ikke leve.

Vand er godt nok almindeligt, men det er også livsnødvendigt! Så måske er det, fordi vand er livsnødvendigt, at vi kommer vand i døbefonten. Det fortæller os, at der ikke er et eneste menneske, der bare er almindeligt. Det er enestående, når et nyt menneske bliver født, og det er et enestående liv, I hver især har fået - og der er kun jer, til at leve netop det liv. Jeres liv. En varm og solrig middagsstund sad Jesus i en støvet by, Sykar, som ligger i Samaria, lige udenfor Israels grænser. Og her begynder han - højst usædvanligt for en jødisk mand - at tale med en samaritansk kvinde. De taler om vand. Jesus vil gerne have noget vand fra brønden, fordi han er tørstig, og kvinden har en spand, så hun kan hejse vandet op. Til gengæld vil han så give hende noget andet vand, noget, der slukker tørsten mere end for en kort stund. Han vil give hende levende vand, som kan blive en kilde i hende til evigt liv. Det forstår hun ikke et muk af! Eller også forstår hun alligevel, at hér er der lige pludselig meget mere på færde end almindeligt vand. For der er dét med Jesus, at han altid ser meget mere end det, man umiddelbart ser. Han sanser mere, end at det er varmt, og han er tørstig, og at der er en kvinde, der har en spand. Han forstår, at det er et ulykkeligt menneske, der står overfor ham, at hun kun er herude i middagsheden, hvor alle de andre kvinder er inde i skyggen i deres huse, fordi hun ikke kan holde ud, at de foragter hende så meget, som de gør. Hun har ikke været så heldig med mændene og kærligheden i sit liv, hun har ikke et andet menneske, der holder af hende, som den, hun er, og hun føler ikke, at hun er noget som helst værd. Hun har stadigvæk brug for ganske almindeligt vand - det er livsnødvendigt for hendes krop. Og så taler Jesus til hende og fortæller hende, at hendes liv er meget større end kroppen. At hun er et menneske, der har en plads i den store sammenhæng.

At hun er et af Guds egne børn på jorden. Og se, da I blev døbt, fik I øst ganske almindeligt vandhanevand ud over jeres hoveder. Men sammen med vandet lød Guds egne ord: "Se, jeg er med dig alle dage indtil verdens ende." Og så blev det hele stort og helligt. I det øjeblik var der meget mere på færde, end at jeres hår blev vådt. Det blev klart, at I også er Guds egne børn på jorden, at jeres liv har sin helt egen plads i den store sammenhæng. I kan selvfølgelig godt vælge bare at se det, der er almindeligt. Almindeligt vand. Det er oveni købet gennemsigtigt - der er ikke meget at se der! Men I kan også vælge at se mere - se længere og se dybere. At livet er mere end at spise og drikke og få nyt tøj og tjene penge.

Der går en tråd fra jeres konfirmation i dag tilbage til jeres dåb. Og jeres festdag i dag er et højdepunkt, en bjergtop i jeres liv, hvor I også får bekræftet, at tråden rækker fremad. At dåbens velsignelse bærer jer fra barndommen og ud i ungdommen og videre ind i jeres voksenliv. Men det er heller ikke fest det hele, for sådan er det også med livet. Der venter jer både glæder og sorger. Der er svære valg, der skal træffes, og der vil komme tidspunkter, hvor I må erkende, at det slet ikke gik, som I håbede, og det måske er en helt anden vej, I skal ud af.

Så tænk på, at det almindelige vand, der kommer ud af vandhanen, måske er 50 eller 2000 år gammelt. At det i sig selv er fascinerende. At livet er meget mere, end det, man lige ser på overfladen - at det er værd, at man forundres over det. Tænk over, at I engang fik øst helligt dåbsvand ud over jeres hoveder, og derfor er I også Guds børn i verden med en tråd til evigheden - og at den tråd, den kan man rykke rigtig meget i - for den knækker nemlig aldrig.

Kære konfirmander - nu må I så gerne skrue låget af flasken og tage en slurk: Skål - og tillykke alle sammen med i dag og amen!!
OHWebdesign