Tilbage til Alle begivenheder

”You´ll Never Walk Alone” Gudstjeneste – Fodbold og Liv

Hvad har fodboldklubben Liverpools slagsang ”You´ll never walk alone” og Sebastians “Du er ikke alene” til fælles med salmerne: ”Hil dig frelser og forsoner” og ”Gud vi er i gode hænder”? Og hvad har sangene og salmerne med ”Fodbold – Kunst og Liv” at gøre? Det kan du erfare ved gudstjenesten og efterfølgende foredrag ved valgmenighedens præst Ronald Risvig. Organist Jytte Toft vil være med til at give såvel de nævnte sange som salmerne et svingende præg. Ronald Risvig har været fodboldtræner, konsulent og leder gennem 28 år og vil trække paralleer mellem så umiddelbart forskellige områder som ”Kristendom og Menneskeliv til ”Fodbold – Kunst og Liv” Ronald giver sit bud på, hvordan vi bedre kan åbne os for såvel spillets facetter - det rent fodboldfaglige - samt fascinationen af spillet. Hvad er det er vi gribes af og hvad det er livet vil med os. For som han siger: ”Når der spilles – så er livet på spil” Vi begynder med gudstjeneste i Johanneskirken og fortsætter i Valgmenighedens Forsamlingssal. Der serveres øl og vand og lidt til maven.
Pris kr. 50,00 pr. person. Der bliver god mulighed for spørgsmål, samtale og debat.

Forrige
Forrige
8. juni

Årsmøde. Foreningen af Grundtvigske Valg- og Frimenigheder

Næste
Næste
16. juni

”Fra Træningsdragt til Præstekjole – om den røde tråd”